TESTAMENTER, ÆGTEPAGTER M.V.

Lovgivningen indeholder regler, der bestemmer, hvem der arver, når en person afgår ved døden. Der er også regler om, hvordan arven fordeles mellem arvingerne og en lang række andre bestemmelser om f. eks. uskiftet bo, muligheder for at arven kan gøres til særeje for arvingerne, succession, båndlæggelse og om gennemførelse af skiftet.
Det kræver indsigt i disse regler for at kunne behandle et dødsbo - og behandle det på den mest fordelagtige måde økonomisk set, og så der opstår så få uenigheder mellem arvingerne som muligt.
Man kan selv påvirke situationen på visse punkter ved at lave et testamente. Det kan være særlig vigtigt, hvis man ikke er gift eller har børn. Har man hverken ægtefælle eller børn, er det ens forældre, der arver, og er de også væk, kan det være søskende, nevøer/niecer, bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner, eller eventuelt Staten, hvis der ikke er arveberettigede slægtninge.
Hvis der er tale om et ugift samlevende par med børn, skal man være opmærksom på, at det ikke er samleveren, men børnene, der arver. Hvis børnene er under 18 år gamle, skal deres arv normalt udbetales i kontanter og sættes ind på en særlig konto, hvor pengene skal stå indtil børnene bliver myndige. Typisk ville det have været mere fordelagtigt, hvis samleveren kunne arve, så familien har bedre mulighed for at beholde den hidtidige bolig.
Loven kan naturligvis ikke tage hensyn til, at vi alle er forskellige individer med vidt forskellige personlige og økonomiske vilkår, og arveloven er således en lov af den slags, som giver gennemsnitligt acceptable resultater om fordelingen af arven ved dødsfald.
Ved et testamente kan der tages individuelle hensyn, så man selv i høj grad kan bestemme, hvad der skal ske efter ens død, og man kan f. eks. bestemme at samleveren skal arve i hvert fald en del af arven.
Bor man sammen i ægteskab eller andet samlivsforhold, men har man endnu ikke nået at samle en formue sammen, kan man også overveje at tegne en livsforsikring til fordel for sin partner, så denne ikke risikerer at skulle få økonomiske problemer oven i den traumatiske situation, det er, pludseligt at stå alene.

RÅDGIVNING

Hvis et par kontakter mig fordi de køber ejerbolig sammen, tilbyder jeg altid et indledende møde à ca. 1 times varighed til en reduceret pris på DKK 2.500 inkl. moms, hvor vi taler nærmere om arv og testamente, samlivskontrakt, evt. ægtepagt og om livsforsikring. Ønsker parret herefter at få lavet nogle af de dokumenter, som vil har talt om, kan jeg lave disse (bortset fra livsforsikringen, som naturligvis skal laves af et forsikringsselskab) og de må i så fald naturligvis betale, hvad det koster. 

SAMLIVSKONTRAKTER, ÆGTEPAGTER M.V.

Selv om man er gift - men særligt, hvis man blot bor sammen uden at være gift – kan det være meget hensigtsmæssigt, at have aftalt særlige regler for, hvad der skal ske, hvis kærligheden fordufter, og man skal gå hver til sit. Har man lavet en samlivskontrakt, der regulerer alle de forhold, som man kunne blive uenige om, er sandsynligheden for en "lykkelig skilsmisse" mangedoblet. Det betyder også meget for eventuelle børn, at mor og far ikke skal skændes om pengespørgsmål m.v. over en længere periode. Kan man i fred og fordragelighed finde ud af skilsmissen, deling af økonomi, og hvem der skal have lov til at beholde boligen, der det langt det bedste, men erfaringen viser, at det ofte er umuligt. Man siger, at man ikke kender sig selv – og slet ikke sin ægtefælle – før man har været igennem en skilsmisse.

Inden man eventuelt gifter sig, kan det også være en overvejelse værd, om man skal lave en ordning, så man ikke deler hele økonomien, hvis man går fra hinanden. Det kan f. eks. være, at den ene part har en virksomhed, der ville blive ødelagt, hvis værdien skulle deles, og det kan være at den ene part har bragt store værdier ind i ægteskabet, som det ville være urimeligt, at den anden part skulle få del i, hvis parterne måtte gå fra hinanden kort tid efter ægteskabets indgåelse. Det relevante dokument her vil ofte være en ægtepagt.