Før en retssag eller voldgift anlægges, bør det være undersøgt om der er mulighed for at undgå sagen.
Muligvis kan man opnå et acceptabelt resultat ved forhandling, og derved undgå den usikkerhed og den økonomiske risiko, som enhver retssag indeholder.
Det eneste sikre er som regel, at en retssag eller voldgift tager tid – og her kan en retssag typisk tage længere tid end en voldgift.
Kan en uenighed ikke løses ad forhandlingens vej, må man få andre til at løse striden og finde ud af, hvem der skal have ret.
Forskel på retssag og voldgift
Afgørelse af en uenighed ved voldgift kræver, at parterne har aftalt - eller aftaler - dette. Er dette ikke tilfældet må uenigheden løses af domstolene.
En retssag føres ved domstolene, som er statsinstitutioner, der ikke er forbrugerbetalt ud over, at der skal betales nogle retsafgifter ved sagens anlæg og inden den afsluttende hovedforhandling, hvor beviserne præsenteres for dommeren og advokaterne argumenterer for, at deres klienter skal få medhold.
Retsmøder i en almindelig retssag er normalt "åbne retsmøder", d v s at offentligheden har adgang til at overvære sagen.
De fleste retssager kan appelleres d v s at hvis man ikke får medhold i den første sag, vil man normalt kunne klage til en højere retsinstans. I sjældne tilfælde vil man – udover i Landsretten - kunne få lov til at få sagen prøvet ved Højesteret, selv om den er startet i Byretten.
I modsætning til de almindelige domstole, må parterne selv betale udgiften til dommerne, hvis der er tale om en voldgift.
I en voldgift har kun parterne og deres advokater adgang til at overvære sagen, og f. eks. Pressen - eller en virksomheds nysgerrige konkurrenter – har ikke ret til at være til stede.
En voldgift afgør sagen en gang for alle – appel er ikke mulig.
Omkostninger
Både i almindelige retssager og i voldgiftssager må en part betale sin egen advokat og de omkostningskrævende tiltag, som parten sætter i værk (syn- og skøn, afhøring af vidner etc.), men vindes sagen vil der normalt blive tale om at modparten skal betale i hvert fald nogle af dine omkostninger.
Både private og virksomheder kan have en forsikring med retshjælpsdækning, og en advokat skal altid undersøge om dette er tilfældet.
Derudover kan private søge fri proces (d v s at staten betaler omkostningerne på deres vegne), normalt afhængigt af, at den private har en indkomst, der ikke overstiger visse forholdsvis lave grænser.